top of page

S P E C I A L I S T    T I L     D A T A  A N A L Y S E    &   T E C H

5ec3994642a3dde7d4ea3524b20d8104.jpg

Kan du få data, analyse og ny teknologi til at hænge sammen?

Vi søger en analytisk og teknologisk stærk medarbejder, som kan arbejde selvstændigt med problemer og finde frem til gode løsninger.

 

Du behøver ikke kunne alt på forhånd. Det vigtigste er, at du kan sætte dig ind i nye ting, undersøge mulighederne og komme med et kvalificeret forslag. Vi sparrer selvfølgelig undervejs.

Hvad kommer du til at arbejde med?

En væsentlig del af jobbet handler om data, analyse og udvikling af digitale løsninger.

Det kan være systemer til dataindsamling og analyse, interne værktøjer eller løsninger, som kunder bruger direkte. Vi bruger AI-værktøjer aktivt i udviklingsarbejdet, så arbejdet handler i høj grad om at forstå problemet, bygge den rigtige løsning og sikre, at den virker.

Du skal derfor have en grundlæggende forståelse for, hvordan digitale systemer hænger sammen. Fx databaser, hjemmesider, dataflows og de grundlæggende principper i programmering.

Du kommer også til at arbejde med dataanalyse ved hjælp af moderne analyseværktøjer. Her er det vigtigt, at du kan forstå data, kontrollere resultaterne og opdage, hvis noget ikke ser rigtigt ud.

Jobbet er bredt. Nogle dage arbejder du koncentreret med data eller systemer. Andre dage deltager du i kundemøder eller præsenterer en analyse eller løsning, du selv har været med til at lave.

Hvem er du?

Du er analytisk, teknologisk stærk, nysgerrig og grundig.

Du kan få et problem stillet, sætte dig ind i det og arbejde dig frem mod en løsning. Du tester dit arbejde, undersøger tingene ordentligt og tager ansvar for, at resultatet holder.

Samtidig har du lyst til at arbejde sammen med andre og kan forklare det, du laver, på en enkel og forståelig måde.

Det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet med data, databaser, AI-værktøjer og programmering. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre vigtig.

Om It's A Fact

It's A Fact er et mindre analysebureau i København. Vi laver markedsanalyser for store danske og internationale virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.

Vi skræddersyr analyserne til den enkelte kunde og arbejder derfor med mange forskellige typer data og metoder. Det kan være kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelser, kundedatabaser, online data eller offentligt tilgængelige data. Det gør arbejdet meget varieret. Du skal have lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger, metoder og datakilder og være nysgerrig på mere end ét bestemt område.

Det tilbyder vi

Et varieret job med ansvar og stor frihed
Mulighed for at arbejde med analyse, data og teknologi
Fleksible arbejdsforhold
Kontor i København

Vi holder samtaler løbende.

Send din ansøgning eller eventuelle spørgsmål til Managing Partner Jeanne på jeanne@itsafact.dk senest 1. september 2026.

Kontakt

Managing Partner

Jeanne Schultz

+45 61 26 46 85

jeanne@itsafact.dk


It's A Fact
Ewaldsgade 3, 2.sal
2200 København N
​​

CVR:  38657615

Founder & Research Partner
Martin Lund Pedersen

+45 60 13 01 93

martin@itsafact.dk​​​

Ledige stillinger

Vi søger hele tiden dygtige og søde kolleger til at udvikle It's A Fact. Find opslåede stillinger her, eller skriv en uopfordret ansøgning til jeanne@itsafact.dk

bottom of page